FAQ om UNO-reglerne

Ikke officielt. Du trækker to kort og mister din tur – straffen kan ikke sendes videre. Stacking er en enormt populær husregel, så aftal det, inden spillet går i gang.

Nej. Du må kun lægge det, når du ikke har nogen kort i den aktuelle farve. Har du mistanke om, at nogen har brudt reglen, kan du udfordre: En skyldig spiller trækker fire kort; en forkert anklage koster dig seks.

Bliver du taget med ét kort, inden den næste spiller tager sin tur, trækker du to kort. Opdages det senere? Så er det for sent – ingen straf. (Ældre regelark angav en straf på fire kort; det nuværende officielle ark siger to.)

Ja. Det er lovligt at lægge sit sidste kort som et Tag 2 eller Vildt tag 4, og effekten rammer stadig den næste spiller – kortene trækkes, og de tæller med i pointene.

Officielt trækker du præcis ét kort; kan det lægges, må du lægge det med det samme – ellers slutter din tur. ”Træk, til du kan lægge” er en husregel.

Det er faktisk omvendt: Du må trække, selvom du kunne lægge – det er tilladt og nogle gange klogt. Det, du ikke må, er at lægge mere end ét kort pr. tur (medmindre I spiller med Jump-In).

Læg det øverste kort i aflægningsbunken til side, bland resten, og vend bunken om som ny trækkebunke. Spillet fortsætter uden ophold.

Ja – begge giver dig i praksis en ekstra tur, og det gør Tag 2 også. De tre officielle ændringer står på siden om UNO for to.

Ikke hvis bordet har aftalt det – det er en elsket husregel (og en officiel indstilling i de digitale UNO-spil): Læg et identisk kort uden for tur, og spillet fortsætter fra dig. Uden den aftale venter du pænt på din tur.

Syv til hver fra et sæt på 108 kort, til 2–10 spillere. Den fulde forberedelse tager cirka et minut.

Sæt solgt siden 2018 tilføjer et Bland hænder-kort og tre blanke vilde kort til de klassiske 108. Alle fire er valgfrie ekstrakort, der tæller 40 point stykket – her er de moderne ekstrakort forklaret.